Og svaret er: JO.... :)
...det kræver flere dage med skarp fokus og intens koncentration, at bygge en tomat, appelsin eller bamse-ansigt inde i et stykke polymer ler på flere kilo.
DET ER SJOVT AT VÆRE PÅ VÆRKSTED SAMMEN MED IDEER, VÆRKTØJ OG POLYMER LER!
“Jeg bruger en populær og efterhånden gængse polymer ler metode hvor jeg bruger leret til at lave billeder. Min første skitse er med papir og blyant. Det er denne arbejdsskitse der kortlægger fremstillingsproces på mit værksted, fra det rå polymer ler til den færdige cane med motivet i tværsnittet. Udtrykket kommer fra det engelske - candy canes, som er den nærmeste forklaring på, hvordan den særlige polymer ler teknik har udviklet sig over tiden - nemlig bolche-teknik!
Farverne blandes først. Mængden af materialet er omkring 2 - 3 kilo. Jeg ruller og trækker leret ud i plader af forskellige tykkelser og stænger med forskellige tværsnit, så bygger jeg fra midten. Mønstret ses efterhånden i tværsnittet. (Der er andre polymer ler metoder - denne her er næsten som at lave bolcher.)
Herefter er det både nemt og hyggeligt at skære det hele til de små vedhænge til at hænge på de enkle og elegante hoop øreringe.”
De små farverige og naturtro fimomotiver er skabt ud fra glæden ved netop at arbejde både kreativt og legende og samtidig med omhu og præcision. Glæden ved at få ting til at ske, der er lidt umulige – at skabe de fineste øreringe så detaljeret, at det næsten ikke er til at forstå!
Illustration og grafik er stadig Jane's primære interesse og drift. I '91 opdagede hun polymert ler materiale og metoden, og begyndte at lave øreringe for sjov.
Jane har undervejs på sin fimo-ler-rejse vundet 2 priser; Formland og The British Crafts Trade Fair.
Basen for HamiltonByHand har altid været Bornholm, hvorfra Jane får sin primære visuelle inspiration.